Gratis webinar: Kvantitativ IT-risikovurdering


DatoSted

Forsikringsselskaberne lever af det. De fleste IT-afdelinger slås med det. Men IT-afdelingen kan vende Risk Management fra at være et nødvendigt onde til en markant forretningsfordel, når mavefornemmelsen bliver udskiftet med en sund og datastyret Risk Management tilgang.

På dette webinar får du svaret på, hvorfor risikostyring, som de fleste udfører det, er i stykker, og hvad der skal til for at fikse det. Vi berører bl.a., hvorfor ren mavefornemmelse er bedre end de fleste af de modeller, der bruges til opgørelse af IT-risici, og hvordan kvantitative modeller kan benyttes uden at blive mere komplicerede eller tidskrævende.

I løbet af kun 30 minutter gennemgår vi:

  • Hvad er en risiko egentlig – og hvad er ALE (Annual Loss Expectancy)?
  • Psykologiske faktorer, der gør vores bud på risiko ubrugeligt, og hvordan vi modvirker det.
  • Sådan reducerer du usikkerheden i en risikovurdering på trods af sparsom data.
  • Sådan anvender du simulering og matematiske fordelinger til opgørelse af risiko.
  • Sådan kommunikerer du vigtigheden af Risk Management til topledelsen.

Du kommer til at møde ACI, opfinderne af metoden SARA (Security Assessment – Risk Assessment)

Mads Skydt, der er specialist i bl.a. informationssikkerhed, risikostyring og compliance samt en af Danmarks allerførste ITIL 4 Managing Professionals.

Frederik Thygesen, der er specialist inden for risikostyring og statistik.

 

Glæd dig til 30 minutter om Risk Management!

 

Praktisk

Dato: 8. januar 2021

Tid: Kl. 13.00-13.30

Sted: Online webinar

 

Kontakt os, hvis du vil vide mere om Risk Management >>