Dato | Sted | |
---|---|---|
4. oktober 2023 | København | Tilmeld |
To konferencer i én. Mødepladsen for både kundeservice og IT Service Desk
Igen i 2023 gentager vi den populære KISS-konference.
Kort om konferencen: ”KISS 2023” konferencen stiller skarpt på de udfordringer og muligheder, du står over for inden for både kundeservice, kundeoplevelser, IT service, support og de tekniske løsninger der findes. Der er målrettede faglige konferencespor og et fællesspor, der har fokus på synergieffekterne.
Generelle informationer:
Tidspunkt: Onsdag den 4. oktober 2023.
Sted: Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København
Pris: 2.995,- ekskl. moms. Early bird 1995,- ekskl. moms. frem til 30. juni 2023
Mængderabat: Kontakt Jens Severinsen på jens@peopleteam.dk eller 4275 4414
Målgruppe:
Målgruppe (Kundeservice): Ledere og mellemledere inden for kundeservice/kontaktcentre. Generelt chefer/ansvarlige for kundevendte funktioner.
Målgruppe (IT Service): Ledere og mellemledere inden for IT Service Desken/IT Support/Brugersupport. Chefer/mellemledere med ansvar for den interne IT Service.
Foreløbige talere
Opdateres løbende
KEYNOTE: Mulighederne med GPT
GPT er en meget alsidig kunstig intelligens sprogmodel, der har taget verden med storm. Men før vi enten smider alle vores gamle arbejdsgange ud eller forbyder brugen af GPT, er det værd at sætte sig ind i teknologien bag for at forstå muligheder, begrænsninger og finde de gode anvendelser.
Ole Winther er professor i data science på DTU og i genomisk bioinformatik på KU/Rigshospitalet. Ole Winther er en af Danmarks førende forskere og undervisere i maskinlæring. Ole Winther udvikler nye algoritmer for dyb læring og anvender maskinlæring indenfor tekstanalyse, biologi og medicin.
KEYNOTE: Jan Hellesøe fuckr med din hjerne
Jan Hellesøe tager underholdning til et nyt og spændende niveau, når han som Danmarks førende mentalist og psykologiske manipulator trækker publikum med ind i et fantastisk univers, og nu kan du opleve ham på helt nært hold. Jan har optrådt i 25 år og har mange års international erfaring fra bl.a. Las Vegas og Hollywood, hvor han boede i 2 år. Han er yderst professionel og mestrer til perfektion alle former for psykologiske manipulationer.
Jan Hellesøe
AI-drevet A-kasse: Frontløber i DK! (Kundeservice-spor)
Den største a-kasse i Danmark, Akademikernes A-kasse (AKA), har taget aktiv del i den digitale revolution og turdet være frontløber. I denne præsentation vil AKA’s CDO, Malin Marker Persson fortælle om, hvordan AKA lykkedes med implementeringen af AI og er blevet et forbillede for flere virksomheder – for ved at anvende AI på flere af deres kommunikationskanaler (som Chatbot, Voicebot m.m.) kan de tilbyde deres medlemmer en mere personlig og forbedret oplevelse og give deres agenter mere tid til komplekse opgaver. Malin Marker Persson har stået i front for den digitale rejse, som hun i 2023 blev anerkendt for med nomineringen som top-5 CIO i Danmark. AKA fokuserer nemlig på samspillet mellem strategi, teknologi og organisation, hvilket har været afgørende for at få succes med implementeringen af AI.
Malin Marker Persson, Udviklings- Digitaliseringsdirektør hos Akademikernes A-kasse
Stephen Alstrup, SupWiz CEO & Co-founder
Succesfuld kundeservice hos Sampension (Kundeservice-spor)
Sampension har de seneste år ændret markedsprofil fra udelukkende at administrere store arbejdsmarkedspensionsordninger til at lave specifikke firmaaftaler med både små og store virksomheder. Derudover er Sampension administrationsselskab for 3 pensionskasser med forskellige behov og produkter.
Få et indblik i hvordan Sampension ved hjælp af Puzzels kontaktcenter-løsning har sat gang i en transformation af hele rådgiveruniverset med fokus på håndgribelige fordele, smidhed og en skræddersyet kundeoplevelse.
Sampension arbejder målrettet med forbedringer og nye krav til systemunderstøttelse af processer for forsat at sikre en god kunde- og rådgiveroplevelse.
Mikkel Thordal, løsningsarkitekt i Sampension, fortæller om samspillet mellem it- og forretning i store implementeringsprojekter og hvordan man i Sampension arbejder med at optimere henvendelsesprocesser. Hør, hvor er vi lykkedes, hvad kan gøres anderledes næste gang, og hvor vi er på vej hen.
Mikkel Thordal, løsningsarkitekt i Sampension
Styrk dine it-processer ved hjælp af data (IT Service & Support-spor)
Hvordan kan du optimere dine processer, når du arbejder med en kompleks it-installation og skal imødekomme krav til GDPR, økonomi, it-udstyr og over 400 applikationer? Listen er lang, men det har Jammerbugt Kommunes it-afdeling knækket koden til ved hjælp af TOPdesk. Her er et af deres stærkeste våben: DATA! Ved bl.a. at oprette smarte integrationer, registrere alle fagsystemer og it-udstyr, hente PUK-koder på alle telefon- og dataabonnementer samt lave en liste over al deres software, har it-afdelingen al relevant data tilgængelig i én samlet platform. Det er med til at gøre det nemmere at servicere deres 2.800 brugere samt at indkøbe, drifte og administrere alle kommunes systemer og hardware.
Henrik Bech, IT-Drift koordinator hos Jammerbugt Kommune, vil på dette oplæg give dig et indblik i, hvordan it-afdelingen med succes har lavet en 180 graders vending ved at optimere deres processer fra A-Z. Og ikke mindst, hvordan de anvender deres data konstruktivt, så de kontinuerligt kan optimere deres servicelevering.
Henrik Bech, IT-Drift koordinator, Jammerbugt Kommune
Implementering af Shared Service hos UCL (IT Service & Support-spor)
UCL (University College Lillebælt) fortæller om deres rejse mod ét system til betjening af alle UCL’s servicehenvendelser på tværs af organisation og uddannelser. Hvilke overvejelser gjorde UCL sig på forhånd og hvad var organisationens målsætning og ambitioner? Hvilke erfaringer har UCL gjort sig undervejs i projektet, hvad er status og UCL’s fremtidsplaner?
Lotte Sølvgren Hansen, Digitaliseringskonsulent, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Dagens dirigenter
Anders Rønnebech Jensen, CX-ekspert
Udstiller?
Ønsker du attraktiv eksponering på konferencen? Hør mere om køb af stand?
Kontakt Jens Severinsen på: jens@peopleteam.dk
Udstillere
Hovedsponsor:
Platinsponsorer: